


Konceptet er simpelt og bæredygtigt
Vi syr kasseret tøj om til unikt børnetøj.
Vi er vilde med tanken om at skabe ny værdi ud af noget, som andre anser for ikke at have værdi længere. Vi nytænker aflagt tøj, giver det nyt liv og ny værdi. Det er vores bidrag i kampen for en mere miljøvenlig og bæredygtig hverdag.
Vi syr unikt børnetøj til aldersgruppen 2 - 6 år.


Familien bag sy | om
Vi er en lille familie-iværksættervirksomhed, bestående af tre søskende. Idéen med at upcycle aflagt tøj til unikt børnetøj stammer helt tilbage fra vores barndom, hvor garderoben mest bestod af det tøj som vores mor selv syede om. Nu er det tid til at dele glæden ved omsyet tøj med resten af Danmark.
Her i vores lille butik finder du ikke et stort udvalg af tøj. Du finder til gengæld få unikke kvalitetsvarer, som der ikke findes to af.
Vi tager os god tid til at udvælge det rigtige tøj, som har kvaliteten og de rigtige karakteristika til at blive syet om og få nyt liv som unikt og bæredygtigt børnetøj.